Shoot! blev første gang afviklet i 2016, hvor man havde 22 film på programmet. På billedet ses formand og initiativtager, Svend Rybner   

Shoot! blev første gang afviklet i 2016, hvor man havde 22 film på programmet. På billedet ses formand og initiativtager, Svend Rybner   

Historie

Shoot! blev første gang afviklet i 2016, hvor vi havde 22 danske og internationale film på programmet under tre temaer:

  • Mere end en klub
  • Køn og seksualitet
  • Idoler

Under festivalen havde vi besøg af filminstruktører og oplægsholdere fra ind og udland, hvilket gav muligheden for debat om de udvalgte temaer og fodboldens rolle i samfundet Vi fik bl.a. besøg af de to instruktører Chris Cashman (Club Frontera/USA) og Jordi Marcos (L’Ultim partit/Catalonien), samt af internationale kontakter fra Tyskland og Sverige. De forskellige oplægsholdere var også en stor succes – det lykkedes bl.a. at få Lykke Friis til at møde op for at tale om filmen Das Wunder von Bern om den vesttyske VM-sejr i 1954. Christian Bigom (Pan Idræt) talte om fodbold, køn og seksualitet, journalisten Magnus Sjöholm om svensk fodbold, den dansk/brasilianske historiker Christian Kaarsberg om overgangen fra diktatur til demokrati i 1980’ernes Brasilien, Anders Dehn (Tipsbladet) om Swansea City etc. Der er også etableret en masse kontakter, som tegner godt mht. næste år. Endelig var det et lykketræf, at den spanske journalist og forfatter af en Ronaldo-biografi, Guillem Balagué, var i København til åbningsfilmen om netop Ronaldo. 

Alle arrangementer blev afviklet uden problemer – logistikken var i top. Desuden var der meget positive reaktioner på festivalens indhold – både film og talks – blandt publikum, som aktivt deltog i debatten.

Shoot! er nu med i et internationalt netværk af fodboldfilmfestivaller, som har givet os gode kontakter både blandt arrangører og filmfolk. Vi har således søsterfestivaler i bl.a. Berlin, Bruxelles, Paris, Amstrdam, Barcelona, Bilbao, Rio de Janeiro, Lima, Peking, Yokohama, Sydney, Lagos m.v. Se mere under links.